|
Fremstilling
Når fibren fremstilles, anvendes der et smøremiddel, kaldet spin finish. Der kan muligvis spores en smule af den spin finish i
FDA 21 CFR § 176.170
FDA 21 CFR § 176.210
FDA 21 CFR § 177.1200
FDA 21 CFR § 177.1632
FDA 21 CFR § 177.2800
Spin finish er ikke omtalt i de europæiske direktiver, derfor anbefaler KonfAir altid, at en fødevaregodkendt pose vaskes grundigt, inden denne tages i brug.
Læs vaskeanvisningerne her...
Behandlinger
Til filtrationsopgaver, hvor der forekommer meget fugt, eller hvis støvet er klæbrigt, har KonfAir muligheden for at levere et posemateriale med en kemisk behandling. Dette sker ved at imprægnere fibrene med en fluorocarbon behandling, som gør fibrene vand- og olieafvisende.
Denne fluorocarbon behandling er naturligvis også fødevaregodkendt ifølge gældende FDA regulativer.
Pressen
For tiden er der megen snak omkring kemikalier og tilsætningsstoffer, der potentielt kan skade helbredet, og i skrivende stund er der især fokus på tre stoffer.
Disse stoffer er:
1. Phthalater.
2. Cyanid syre.
3. Melamin.
Phthalater, Cyanid syre og Melamin er ikke behandlet i de føromtalte regulativer, men KonfAir har i samarbejde med vores leverandører gennemført grundige tests omkring disse stoffer.
Vi kan derfor garantere, at ingen af disse stoffer benyttes under fremstillingen af fibre eller poser, og derfor ikke findes i poser fra KonfAir.
En særlig kommentar skal knyttes til phthalater.
Phthalater omtales ofte negativt i pressen, og får skyld for meget, lige fra at være kræftfremkaldende, og årsag til reproduktionsproblemer hos mennesker. Dette er dog baseret på uvidenhed og en generalisering af phthalater.
Der findes mange tusinde forskellige phthalater, de virker som blødgører og bruges i plastmateriale for at opnå en ønsket effekt.
Enkelte typer af phthalater er skadelige, men langt størstedelen er harmløse og nedbrydes biologisk af kroppen efter ganske kort tid.
Hovedparten af phthalater benyttes i PVC, for at give eksempelvis bløde gummistøvler, bøjelige haveslanger, badeforhæng og endda produkter til medicinsk udstyr.
Polyester har det kemiske navn PolyEthylenPhthalater (PET) og er i phthalat-familien.
Denne phthalat er uskadelig, og anvendes især til plastikflasker verden over, lige fra vandflasker til Coca Cola flasken.
PET er derfor et gennemtestet og kvalificeret materiale til brug i forbindelse med fødevare.
Fødevaregodkendt program
Vores fødevaregodkendte poseprogram spænder fra en 350 g. kvalitet til en kraftigere 550 g.
Hvor der er eksplosionsrisiko, eller hvor støvet er elektrisk ladet, og derfor klæber uhensigtsmæssigt til filterposen, med nedsat filtrering til følge, kan der leveres en antistatisk kvalitet, som afhjælper dette.
Dokumentation
Når du køber en fødevaregodkendt kvalitet hos KonfAir, kan vi altid levere dokumentation og certifikater på varen. Så har du papir og samvittighed i orden over for myndigheder og kunder.
|