Hos konfAir kan du få 100% syntetisk filtermedie i hele ruller, men vi kan også levere opskårne filtermåtter i ønskede mål, direkte fra vores CAD/CAM cutter. Vi lagerfører også PPI skum samt Paintstop filtermedie, som primært bruges i malekabiner. Paintstop mediet er et højeffektivt glasfibermedie i form af elastisk fiberstruktur til udskilning af f.eks. maling.
Filtermediet bruges som forfilter til et ventilationsprodukt, f.eks. foran et kuvert- eller panelfilter, hvor koncentrationen af støv er meget høj. Ved brug af et filtermedie som forfilter forlænges ventilationsfiltrets levetid betydeligt.
PPI skum er en driftssikker og fleksibel filterløsning til professionelle installationer, hvor der stilles høje krav til både filtrering og luftgennemstrømning. PPI står for pores per inch og angiver antallet af celler i skummet pr. løbende tomme, hvilket har direkte betydning for filtreringens finhed.
Skummet er fremstillet af holdbart polyetherskum med åben cellestruktur. Denne struktur sikrer effektiv filtrering af støv, fugt, fygesne og damp, samtidig med at luftgennemstrømningen opretholdes med et lavt trykfald. PPI-skum tåler fugt og er derfor særligt velegnet til vådrum og miljøer med høj luftfugtighed, hvor traditionelle filtermedier ofte kommer til kort.
PPI-skum leveres i flere udførelser, standardformatet er 1 × 2 meter, men det kan også udskæres i måtter eller rondeller. Skummet fås i forskellige tykkelser, cellestørrelser og densiteter, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til både filtreringsgrad og anvendelsesområde. Materialet er let at forme og kan nemt tilpasses specifikke løsninger og installationer.
Vi leverer filtermedie i mange forskellige kvaliteter og i forskellige bredder og tykkelser. Til brug i sprøjtekabiner anvendes i specielt M5 filtermedie med støttevæv, specielt egnet til loft eller væg montering da det er mere formstabilt i et almindeligt filtermedie.
Nedenfor ses en oversigt over kvaliteterne:
| EN 779:2012 | ISO 16890 |
| G2 | ISO Coarse 40% |
| G3 | ISO Coarse 50% |
| G4 | ISO Coarse 65% |
| M5 | ISO Coarse 95% |
| M5 med støttevæv | ISO ePM10 60% |
Vi giver dig et overblik over filterklasser her.
Hos konfAir har vi mange års erfaring i valgt af det rigtige filtermedie tilpasset filtrets omgivelser. Vi stiller nogle uddybende spørgsmål og beder dig oplyse dimensionerne bredde x længde, så vi sammen finder det mest effektive og energirigtige filter til din kunde.
Tilbage til ventilation
at du kan bestille dine ventilationsfiltre direkte i vores webshop døgnet rundt. Det eneste det kræver er, at du har et login fra os.
Kontakt os på tlf. +45 97 13 71 33 eller på konfAir@konfAir.dk for at få dit personlige login til webshoppen. Har du allerede et login, så gå direkte til vores webshop.