Effektiv opdatering af filterpose fra konfAir gav ny stor ordre

 

Fleksibel produktion og effektive løsninger er nøgleord i hverdagen hos konfAir. Det oplever kunder som HiFlux Filtration A/S fra Hedensted ofte, når de har nye opgaver eller udfordringer, som skal løses. 

 

For nylig havde HiFlux Filtration A/s netop en opgave til konfAir, som skulle løses hurtigt men stadig i højeste kvalitet. Det lykkedes, og den lille opgave blev hurtigt til en stor ordre:


Jeg oplever især deres fleksible produktion, når vi har brug for noget hurtigt – eller kun lige et stk. Vi får lavet de fleste af vores filterposer i polypropylen, men nogle gange er der nogle ekstra krav, så vi eksempelvis arbejder med nylon i stedet, fortæller Ole Handberg, Section Manager Sales Administration hos HiFlux Filtration A/S og uddyber:


Et eksempel er fra et nyligt projekt med et af de store mejerier, som endte rigtig godt netop pga. konfAirs hjælp. Kunden har brugt almindelige filterposer til kølevand, men i forbindelse med rengøring tager det al for lang tid for vandet at rende igennem, når der samler sig partikler, som jo netop skal filtreres fra. Det kunne tage op til en time. Derfor havde de et ønske om andre filterposer

 

 

Den rigtige samarbejdspartner gav stor ordre

Den nye filterpose er et ud af mange eksempler på velløste opgaver, som Ole Handberg kan finde frem fra det mangeårige samarbejde. Netop dette projekt sikrer også HiFlux Filtration A/S en større ordre, som Ole Handberg glædeligt deler æren for med konfAir:


Jeg kontaktede konfAir, som straks gik i gang, så vi kunne prøve med nylon. Vi hentede to nye poser allerede senere samme dag, kørte ud til kunden og testede. Det virkede med det samme. Vandet løb meget hurtigere igennem. Og derefter har mejeriet lagt en ordre på omkring 300.000 kr. til nye filteranlæg – netop fordi vi kunne løse deres problem hurtigt. 


Der er nu bestilt to filterhuse med fire filterposer i hver. Ole Handberg fra HiFlux Filtration A/S understreger desuden, at der er stor konkurrence om at byde ind på opgaver med filterposer:


Derfor er det vigtigt for os med en samarbejdspartner som konfAir. Det betyder, at vi kan rykke hurtigt og løse akutte problemer. 


 

”konfAir er den bedste leverandør”

Ud over de akutte opgaver, som HiFlux Filtration A/S inddrager konfAir i, har de to virksomheder også et løbende hverdagssamarbejde med faste lagervarer og løbende ordrer:


Det kører næsten helt af sig selv. konfAir leverer altid til tiden. Det er rart med en leverandør, man kan stole på. De er den bedste leverandør, jeg har med at gøre, fremhæver Ole Handberg og uddyber:


Jeg har et super samarbejde med konfAir. Det er både deres fleksibilitet og hele kommunikationen. Jeg svinger rigtig godt med alle, jeg møder derfra – og det betyder også noget for samarbejdet. De er gode til at rådgive om, hvad vi skal bruge til forskellige projekter.

 


 

 

GOD KOMMUNIKATION ER VEJEN TIL STÆRKT SAMARBEJDE

Hos konfAir vil man gerne tage et medansvar for, at kunderne får succes. Derfor er kort svartid og en god dialog helt essentiel i hverdagen – og det er noget Peter Vejvad og kollegaerne hele tiden har fokus på:


Vi spørger somme tider ’Hvad forventer man selv?’ Man forventer et hurtigt svar, så der ikke opstår usikkerhed. Vi vil gerne give kunderne tryghed, hvor de kan se, at vi har styr på det. 

 

Ud over den løbende kommunikation lægger man hos konfAir også stor vægt på at tage ansvar for kundernes virksomheder. Det betyder blandt andet, at løsningerne skal være rentable og at eventuelle udfordringer og nye opgaver skal løses hurtigt:


HiFlux Filtration A/S er en kunde, vi har haft i rigtig mange år. Vi har en god relation til dem og en super god dialog løbende. Gennem årene har vi lavet mange projekter for dem. Det nyeste er en filterpose i nylon i stedet for poly propylen, fortæller Peter Vejvad fra Intern Salg i konfAir.


Vi gør meget ud af at have en fleksibilitet til at løse opgaverne hurtigt – også selvom det kun er to eller fire stk. Det kan vi, fordi vi har produktionen hjemme. En opgave som den nye filterpose til HiFlux Filtration A/S blev løst på en enkelt dag, forklarer Peter Vejvad og tilføjer:


Vi er en effektiv spiller. Det har stor betydning for, at vores kunder kan levere hurtigt til deres kunde. Det er virkelig noget, man bliver målt på. 

 

 

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til forskellen på filterposer i poly propylen og nylon, eller har du vores næste udviklingsprojekt klar? Så ser vi frem til at høre fra dig. Du er altid velkommen til at ringe til os på +45 97 13 71 33 eller skrive til konfAir@konfAir.dk


Tilbage til referencer